top of page
  • christinnacamille

Hvad har geofysik og healing til fælles?

Opdateret: 18. okt. 2023


Hvad har geofysik og healing tilfælles? Geofysikkeren scanner jorden og finder lægaer, og lapper hullerne. Når jeg healer scanner jeg din krop og finder blokeringer og opløser dem, så du får mere flow og energi igen. Healing er energi arbejde.

I lørdags var jeg til sommerkalas hos en veninde, og der mødte jeg en meget spændende italiensk mand, der havde boet i Norge, Sverige og Danmark i rigtig mange år.

Han fortalte, at han var geofysiker og at han havde specialiseret sig i at finde huller.

Måske du ligesom jeg tænker: Finde huller? Hvordan det?


Han finder lækager i rør, der ligger i jorden. Hans speciale var de øverste jordlag.

Han finder også gemte, nedgravede ting for folk, der for mange år siden har gravet en "skat" ned og nu ikke kan finde dem igen.


Det med skatten kan jeg godt nikke genkendende til. Jeg kan huske, at min veninde og jeg havde en hule i naboens have, som dengang var et sommerhus. I den hule gravede vi en masse "guld" ned, men en skønne dag, var sommerhuset solgt, og der blev bygget et nyt flot parcelhus på grunden. Vores skat gik tabt.


For at finde huller og "skatte" har han selvfølgelig noget udstyr, instrumenter eller maskiner som scanner jorden og sender informationer tilbage til ham.


Han fortalte, at det sommetider kunne være nødvendigt at gå manuelt til værks. Han har en kollega, der har en hørelse udover det sædvanlige. Vedkommende kan bare ved at stikke en pind i jorden og banke på røret, lytte sig frem efter de rette frekvenser. En lyd, som han ikke selv kunne høre, og han var dybt imponeret over kollegaens talent.


Det var interessant at høre om. Kollegaen har på en måde en "usynlig" evne via hørelsen, som opfanger frekvenser på et plan, som kan være svært for os andre at forstå.


Det magiske i mødet var, at jeg ofte møde skepsis fra mennesker, jeg møder, når jeg fortæller dem at jeg bl.a. er healer og hjælper mennesker med at opløse energetiske blokeringer.

Men ham her, han kiggede på mig og sagde:


"Ja, det giver mening. Faktisk laver vi det samme. Du undersøger også underlaget (her kroppen) og mærker frekvenser og energier, scanner kroppen og modtager informationer."


Jeps! Det er det jeg gør.

Jeg bruger mine hænder og min intuition. Så når jeg sætter "stikket i" er der hul igennem til alt det, vi ikke kan se, men kan mærke. Så flyder energierne, og der kommer flow i kroppen igen.


Det var et fantastisk møde, der giver så meget mening. Jeg er meget taknemmelig for at have mødt en geofysiker, som så klart kunne sætte ord på, hvad geofysik og healing har tilfældes. Det er ren kvantefysik.

Tak for den fine oplevelse og samtale.

9 visninger0 kommentarer
bottom of page